HJØRRING: Myndighederne vil frifindes i en sag om manglende tilladelse til kystsikring. Det fortæller DR Nordjylland.
For en måned siden blev Kystdirektoratet og Miljø- og Fødevareklagenævnet stævnet af 50 medlemmer af Foreningen for Kystsikring Lønstrup Syd-Vest. Beboerne her ønsker at beskytte deres ejendomme med en kombination af sand og hård kystsikring.
Men de to myndigheder har ikke truffet ulovlige afgørelser, da de nægtede borgerne den type kystsikring. Det skriver de via statens advokat, Kammeradvokaten som svar på stævningen, fortæller DR Nordjylland.
Parterne skal senere mødes i retten.
Medlemmerne af Foreningen for Kystsikring Lønstrup Syd-Vest vil gerne betale for kystsikringen selv, blot de får lov at igangsætte den. Hvilket de nu håber at få rettens ord for, at de kan.
Og de kræver at blive behandlet lige med deres naboer i Lønstrup by, der ligger nord for sagsøgernes kyststrækning. Kystsikringen langs byen består blandt andet af bølgebrydere, og den iværksatte staten i 1982 for at undgå, at Lønstrup by faldt i havet. Den vedligeholdes i dag af staten og Hjørring Kommune.
Men her anfører de to myndigheder i deres svarskrift, at den eksisterende kystbeskyttelse beskytter Lønstrup med blandede bolig, erhverv og sommerhuse. Området er omfattet af en lokalplan. I modsætning hertil er det område, sagsøgerne ønsker at beskytte, 'i det væsentligste alene' omfattet af en kommuneplan. Derfor vurderer Kammeradvokaten ifølge DR P4 Nordjylland, at forholdene ikke kan sammenlignes.
Desuden, skriver Kammeradvokaten, har kystsikringen af byen eksisteret i mere end 30 år. Den blev etableret under andre planlægningsmæssige forhold og i henhold til en anden lovgivning.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.