Brandfolk, politifolk, værnepligtige, kommunalt ansatte og frivillige samarbejdede forbilledligt under onsdagens kamp mod vandmasserne i de sydlige indre farvande, vurderer vicepolitiinspektør Ole Kristensen på vegne af Den Nationale Operative Stab, der ledes af Rigspolitiet.
- Der har været et fantastisk samarbejde på tværs af myndighederne. Både i Den Nationale Operative Stab og ude i de lokale beredskabsstabe har man formået at støtte hinanden bedst muligt, siger Ole Kristensen.
Han glæder sig først og fremmest over, at ingen personer er kommet til skade under stormfloden. Rigspolitiet advarede onsdag om, at det kunne være livsfarligt at færdes i de oversvømmede områder.
- Første prioritet var, at ingen skulle komme til skade. Så er der det materielle, og her vil det altid være svært at undgå skader, lyder det fra Ole Kristensen.
Han roser desuden DMI for tidlige og præcise varslinger om stigninger i vandstanden. Præcis hvilke områder der formelt erklæres stormflodsramte ventes af meddelt af Stormrådet senere torsdag.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.