dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Én stor kommune i Trekantsområdet
Foto: Ole Lind, Polfoto

Én stor kommune i Trekantsområdet

Kolding-borgmester Jørn Pedersen (V) foreslår, at de seks kommuner i Trekantområdet skal slås sammen til én kommune
11. MAR 2014 15.30

Jørn Pedersen (V). formand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Kolding, vil have de seks kommuner i Trekantsområdet til at danne en stor og fælles kommune. Det skriver Lokalavisen Kolding.

- Målet med en sammenlægning er at opnå større politisk slagkraft, når vi skal kæmpe for at opnå noget fælles - for eksempel statslige investeringer i infrastruktur og uddannelser, siger Jørn Pedersen.

Trekantområdet Danmark er en sammenslutning af seks kommuner: Middelfart, Billund, Vejen, Kolding, Vejle og Fredericia. Og hvis de seks kommuner skal slå sig sammen til én, kræver det en lovændring. Jørn Pedersen tror dog ikke, at det vil blive et problem at få folketingspolitikerne til at stemme for sådan et forslag.

- Regeringen har ingen planer i den retning. Men hvis Trekantområdet kommer med en fælles indstilling og forslag, vil vi selvfølgelig realitetsbehandle den. Og jeg kan ikke umiddelbart se, hvad der skulle få os til at sige nej, siger formanden for Folketingets kommunaludvalg, Marlene Borst Hansen (R).

Borgmester i Vejle, Arne Sigtenbjergaard (V) er dog ikke klar til at kaste sig ud i en ny kommunalreform, for at lægge de seks kommuner sammen. 

- Jeg koncentrerer mig om at drive kommune, og vi skal ikke ud i en ny kommunalreform. Vi er den sjettestørste kommune, og kommunerne i Trekantområdet samarbejder i forvejen. Jeg mener ikke, at kommunerne skal lægges sammen lige nu, siger Arne Sigtenbjerggaard til Berlingske Nyhedsbureau.

Hvis et eventuelt forslag går igennem, er det Jørn Pedersens plan, at sammenlægningen skal gennemføres over fire til otte år. Sammenlægningen vil gøre Trekantområdet til en af landets største kommuner.

ki

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.