NORDJYLLAND / THISTED: Nationalpark Thy er støt og roligt ved at samle finansieringen af sit i alt 80 mio. kr. store formidlingsprojekt 'Trædesten til Naturen', skriver Nordjyske, efter Vækstforum Nordjylland har meddelt, at man herfra er klar med 2,8 mio. kr. til projektet. Endnu mangler regionsrådet at godkende af støttebeløbet, men det sker på rådets møde senere på måneden.
Pengene skal bruges til at udbygge stier og skiltning i nationalparken, ligesom der i følge ansøgningen fra nationalparken også skal ske en udbygning af den digitale formidling til publikum, herunder integration af nye funktioner på app og web. Desuden omfatter projektet formidling gennem blandt andet små tematiske udstillinger.
- Ud af den samlede projektsum på 80 mio. kr. indgår restaureringen af fyret i Hanstholm med 16. mio. De penge har Thisted Kommune givet, og med 2,8 mio. fra Vækstforum og med de yderligere fem mio. kr., der er afsat til projektet i kommunens budget for 2018, er vi nu meget langt i at have finansieringen på plads, siger Torben Juul-Olsen, formand for Nationalparkens bestyrelse.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.