Energiselskabet Natur-Energi er blevet meldt til politiet af Forbrugerombudsmanden, der mener, at selskabet har vildledt potentielle kunder om sine priser. Ifølge Forbrugerombudsmanden markedsførte Natur-Energi uden et engrosgebyr, som kunderne ikke kunne undgå. Gebyret stod et andet sted i markedsføringen, og det var op til kunden selv at lægge de to priser sammen for at få den reelle pris.
Også teleselskaberne Telia og Waoo, der installerer fibernet, får skældud for ikke at inkludere gebyrer i deres priser. De to selskaber har dog rettet ind efter henvendelse fra Forbrugerombudsmanden. De slipper derfor med en løftet pegefinger.
- Forbrugerne skal kunne stole på, at uundgåelige omkostninger er indregnet i den pris, der bliver fokuseret på i markedsføringen, og at det fremgår tydeligt, hvis der er eller kan komme ekstra omkostninger ud over den oplyste pris, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.