KOLDING: En bedre og mere sikker adgang til Kongeåen for børnene fra skolen og daginstitutionerne og for borgerne. Sådan lød ønsket fra Vamdrup Skole og Vamdrup Byforum, og efter tæt samarbejde med Kolding Kommune er en løsning nu realiseret i form af et åsted efter forbillede fra åstederne langs Kolding Å, lyder det fra Kolding Kommune.
Det nye åsted består af en platform lavet i certificeret hårdttræ, et undersøgelsesbord i metal med en plexiglascylinder, hvor livet i åen kan undersøges, og en vandspiral, som kan trække vand op af åen ved hjælp af et drejehåndtag.
- Åstedet er lavet ud fra en grundtanke om, at pladsen skal være et aktivt sted for børnene fra den nærliggende skole og andre, der vil nyde og undersøge naturen og livet i åen på tæt hold. For skolen giver undersøgelsesbordet optimale muligheder for at undervise om smådyr og planter i og omkring vandløbet, fortæller landskabsarkitekt Thomas Thinghuus, der har skabt åstedet ud fra skolens og Byforums ønsker.
Det nye åsted fungerer også som et mødested med bænke, hvorfra man kan nyde den smukke natur ved Kongeåen. Bænkene fungerer samtidig også som en 'grejbank', hvor skolen kan opbevare forskelligt udstyr. Undersøgelsesbordet og bænkene er dækket af et sejl, så man kan opholde sig på åstedet i ly for regn og sol.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.