En ekstern analyse af et større NemID-nedbrud fra den 22. til 26. juni peger på, at Nets ikke opfyldte en række af sine egne sikkerhedskrav forud for nedbruddet. Det viser en delvis aktindsigt, som DR har fået i gennemgangen. 30 pct. af danskerne og en række offentlige tjenester kunne i perioden ikke bruge NemID.
- I guder. Det er nærmest et monument over inkompetence, det her, lyder det fra softwareudvikler Poul Henning Kamp, der i mange år har beskæftiget sig med opbygningen af komplekse it-systemer. Ifølge redegørelsen havde Nets fx en "ambition" om at teste en nødprocedure, den såkaldte disaster recovery, hvert halve år, men havde ikke gjort det siden maj 2020. Den skulle sikre en hurtig gendannelse af systemet efter nedbrud.
Også en række risici og advarsler, der kunne have begrænset nedbruddet, blev der ikke reageret på, og personalet var ikke tilstrækkelig kvalificeret. Nets fastholder forklaringen fra i sommer om, at problemerne opstod i forbindelse med en opdatering af en server, men chef for public affairs i Europa Peter James Stark siger dog til kanalen, at Nets på nogle områder ikke har levet op til hverken egne eller Digitaliseringsstyrelsens standarder. "Det er ikke godt nok, og det har vi rettet op på", siger han.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.