dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Bag projektet står Kommunernes Landsforening, der i samarbejde med Bygherreforeningen vil bidrage med ekspertise og erfaringer fra ejendomsstrategier og -forvaltning og bygge- og anlægsprojekter.
Steffen Stamp

Ni kommuner tester værktøj til at gøre ejendomme mere grønne

Kommunerne får fælles værktøjskasse til helhedsorienteret ejendomsstrategi. Ni kommuner deltager allerede i projektet.
13. SEP 2025 14.42

Alt fra byggestart til drift og vedligehold. Det er, hvad en ny såkaldt fælles værktøjskasse skal hjælpe kommunerne med, når de skal efterleve kommende bæredygtighedskrav til anlægsprojekter og drift af ejendomme.

Bag projektet med titlen "Helhedsorienteret ejendomsstrategi" står KL i samarbejde med Bygherreforeningen. Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania, fremgår det af en pressemeddelelse. 

Kommunerne er samlet set landets største bygningsejer og har dermed en mulighed for at bidrage væsentligt til den grønne omstilling. Og kommunerne står over for nye krav til energieffektivisering og CO2-reduktion i anlægsprojekter og bygninger. I takt med at EU og regeringen indfører yderligere krav, skærpes forventningerne til både nybyggeri og eksisterende bygninger om øget renoveringstakt og energimæssige forbedringer.

Men mange kommuner mangler de nødvendige værktøjer og strategier for en sammenhængende og effektiv ejendomsdrift.

Redskaber, viden og cases

"Helhedsorienteret ejendomsstrategi" skal give kommunerne konkret hjælp til at løfte den opgave. Projektet munder ud i praksisnære redskaber, viden og cases, som kan anvendes i arbejdet med at udvikle en langsigtet og bæredygtig ejendomsstrategi – fra første spadestik til daglig drift.

- Det skal være med til at gøre ejendomsområdet til en mere integreret del af klimaindsatsen og styrke kommunernes daglige arbejde med en bæredygtig bygningsdrift, siger Stine Johansen, klimadirektør i KL.

Allerde nu har kommunerne ifølge hende et stort fokus på den grønne omstilling, og her spiller de kommunale mursten en vigtig rolle.

Ni kommuner deltager allerede i projektet: Lolland, Vallensbæk, Gentofte, Favrskov, Egedal, Svendborg, Albertslund, Slagelse og Gladsaxe. De deltagende kommuner skal bl.a. teste og validere de udviklede løsninger og værktøjer og bidrage med data, erfaringer og feedback for at sikre, at løsningerne passer til lokale behov.

Projektet løber fra september 2025 til september 2027, og det er muligt for flere kommuner at deltage.

dotn
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/ni-kommuner-tester-vaerktoej-til-at-goere-ejendomme-mere-groenne

GDPR