Miljø- og Fødevareministeriet er klar med otte mio. kr. til sociale naturprojekter, der skal give udsatte og sårbare grupper bedre livskvalitet gennem gode frilufts- og naturoplevelser. Projekterne har det tilfælles, at de gennem naturen kan være med til at skabe bedre sundhed og selvtillid for socialt udsatte.
Forskning fra blandt andet Københavns Universitet viser, at socialt udsatte er mindre fysisk aktive, de færdes mindre i naturen og føler sig mere stressede end gennemsnitsbefolkningen. Fx besøger syv ud af ti husstande med en indkomst over 800.000 kr. naturen flere end 11 gange årligt, mens det gør sig gældende for fire ud af ti husstande med en indkomst på under 150.000 kr.
Den sociale naturpulje har modtaget i alt 65 ansøgninger fra foreninger, kommuner og partnerskaber over det meste af Danmark. De ni udvalgte projekter tildeles hver mellem 400.000 kr. og to mio. kr. og forventes at blive iværksat i 2016.
De ni projekter:
- På rette kurs, Holbæk kommune
- Naturen som social løftestang – udsatte borgere i Midtjylland, kommunerne Ikast-Brande, Hedensted og Holstebro
- Jump 4 Nature, Sorø Kommune
- Bevægelseslaboratoriet, Københavns Universitet
- Multisti, Kolding Kommune
- Junior friluftsguide: Mesterlæring og livsmestring med naturen som virkelighed, Hjørring Kommune og foreningen Yxengaard
- My Naturehood, Boligforeningen VIBO (Nivå nu)
- KOM UD – netværk for de ’enestående’ unge, Mariager Fjord
- Friluftsliv for krigsveteraner, Københavns Universitet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.