
Nibe Elforsyning er ophørt som selvstændigt selskab, og elnet og elhandelskunder er overtaget af Eniig, hvis forsyningsområde grænsede op til Nibe-selskabets. I forbindelse med overtagelsen er der oprettet en almennyttig fond på 4,3 mio. kr., som skal yde støtte til aktiviteter i Nibes lokalområde.
Aftalen blev endeligt godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i Nibe Elforsyning lige før nytår og fik effekt fra årsskiftet. Som resultat optages de 2.400 i Nibe Elforsyning i stedet som andelshavere i Eniig.
Overtagelsen er sket på initiativ af Nibe Elforsyning i erkendelse af, at et stigende administrativt pres gjorde en fortsat rentabel drift vanskelig. Eniig blev dannet for to år siden ved fusion af de to daværende selskaber EnergiMidt og Himmerlands Elforsyning.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.