HOLSTEBRO / LEMVIG: Naturpark Nissum Fjord har fået Friluftsrådets kvalitetsmærke 'Danske Naturparker' og kan kalde sig den tredjestørste Danske Naturpark, oplyser Holstebro Kommune.
Friluftsrådet har besluttet at optage Naturpark Nissum Fjord som fuldgyldigt medlem som den niende naturpark i rækken af Danske Naturparker og samtidig som første naturpark i Region Nordjylland og den anden i Region Midtjylland efter Naturpark Randers Fjord.
Udover at Naturpark Nissum Fjord får sit eget formidlingscenter, hjemmeside og Facebookprofil, er der flere planer for de næste fem år. I skovområdet i Krogshede skal der etableres et kombineret madpakkehus og shelter og bedre adgang til fjorden. Det betyder blandt andet en bro over Storåen, så man ikke længere skal gå en omvej på 10 kilometer for at komme over på den anden side.
Der er også planer om, at jollehavnene skal opgraderes, så der kommer bedre faciliteter i form af opholdspladser og muligheder for rindende vand.
Derudover skal DTU Aqua og seks-otte hold af frivillige fiskere kortlægge og undersøge udviklingen af fjordens fiskebestand de næste fem år. Der også lavet en bekæmpelsesplan mod den invasive mårhund, der er en stor trussel for især de danske fugle, samt udryddelsen af den invasive plante rynket rose.
Naturpark Nissum Fjord strækker sig over to kommuner, hvoraf 53 pct. af naturparken er beliggende i Holstebro Kommune og 47 pct. i Lemvig Kommune.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.