NORDJYLLAND: Fra 1. april 2022 kommer Region Nordjylland selv til at bestemme, hvor mange ambulancer der skal være, og hvorfra de skal køre. Udbuddet af de næste fem års ambulancedrift 2022-2027 med mulighed for forlængelse bliver ikke som hidtil afgjort ud fra overholdelse af responstider, men i en beredskabsmodel hvor regionen selv disponerer strukturen og selv har ansvaret for responstiderne.
Foruden ambulancetjeneste gælder udbuddet også liggende/hvilende patienttransport. Den nuværende kontrakt indehaves af Falck Danmark, udløber om små to år og er uden mulighed for forlængelse.
Udbuddet deler ambulancetjenesten op i fire geografiske områder, så der skal indgås fire delaftaler, med potentielt fire, men ifølge udbudbetingelserne mindst to, forskellige bydere. Håbet er, at opdelingen i områder vil bringe flere bydere frem, og på grund af den øgede konkurrence også vil resultere i billigere kontrakter.
Regionen vil desuden foretage kontrolberegninger af udbuddet for at afdække, om Region Nordjylland eventuelt selv vil kunne drive et eller flere delområder billigere end byderne. Der er dog endnu ikke taget politisk stilling til en eventuel regional drift, det skal først forhandles, når udbudsresultat og kontrolberegninger er kendt efter budfristens udløb i august.
De nye kontrakter forventes indgået i begyndelsen af 2021 til ikrafttræden året efter.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.