De fem nordsjællandske kommuner Hillerød, Helsingør, Gribskov, Halsnæs og Fredensborg, der kæmper for oprettelsen af nationalparken Kongernes Nordsjælland, har - indtil videre forgæves - forsøgt at udnytte februars personskifte på miljøministerposten til at sparke gang i den godkendelsesproces, der meget længe har forløbet meget trægt. Kongernes Nordsjælland lå oprindelig til at blive den første danske nationalpark, men er nu overhalet af fire andre nationalparker, der er åbnet andre steder i landet.
Problemet for Kongernes Nordsjælland er, at det har været frivilligt for private lodsejere, om de ville være med i nationalparken, og derfor er planen for nationalparken alt for usammenhængende, har Skov- og Naturstyrelsen vurderet. Men det var under den daværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V), og da hun af andre årsager blev erstattet af den nuværende miljøminister Esben Lunde Larsen, så de nordsjællandske interessenter en mulighed for at genstarte dialogen.
Men foreløbig uden resultat. I længsel efter et svar forsøger Socialdemokraternes miljøordfører Christine Antorini, der er valgt i Nordsjælland, nu at fremprovokere en stillingtagen ved hjælp af et paragraf 20 spørgsmål til ministeren. Ministeriet forventer ifølge TV2 Lorry at besvare det 'om kort tid'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.