dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Lars Krabbe, Polfoto

Nordsjælland vil slukke brande sammen

Fra årsskiftet vil brandsprøjter og stigevogne krydse kommunegrænserne i Nordsjælland i endnu højere grad
30. OKT 2014 12.34

Politikerne i de fem kommuner i Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg har besluttet, at etablere et nyt stort fælles beredskab - Nordsjællands Brandvæsen.

I dag har Fredensborg og Helsingør Kommuner et fælles beredskab og det samme har Hørsholm og Rudersdal, Allerød Kommune har et selvstændigt beredskab. Beslutningen om at udbygge samarbejdet, er dels ønsket om et mere effektivt og bæredygtigt beredskab og samtidig aftalen mellem Regeringen og KL om, at reducere antallet af beredskaber fra 86 til 20 enheder på landsplan.

- Sammenlægningen giver god mening - ikke mindst i forhold til en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer og styrkelsen af det faglige miljø. Der kommer f.eks. en fælles alarmering i stedet for tre og en hurtigere og mere kvalificeret sagsbehandling. En bedre kapacitetsudnyttelse skal sikre fastholdelse af responstiden, så borgeren stadig kan være tryg ved, at beredskabet rykker ud i tilfælde af brand, siger formanden for det nuværende Nordsjællands Brandvæsen, Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør, på vegne af de fem kommuner.

Mere end bare brandslukning
Sammenlægningen vil desuden bidrage til udrykninger med mulighed for at udføre en mere præcis udrykningssammensætning, der passer bedre til opgaverne - fx når det handler om miljøberedskab, højderedning og dykkertjeneste, som ikke alle beredskaber har muligheder for at levere i dag.

Foruden beredskabsopgaverne vil det nye selskab løfte en række andre opgaver. Det gælder eksempelvis drift af hjælpemiddelcentraler, drift af en fælles vagtcentral for ældreområdet, løft af borgere for hjemmeplejen, den almindelige vedligeholdelse af hjemmeplejens biler samt transport af borgere til og fra daghjem, aktivitetscentre og genoptræning. Alle opgaver, der allerede løses i dag, og som vil udgøre mere end 50 pct. af den samlede økonomi i det nye selskab. Samtidig er det med til at styrke det samlede beredskab.

Det nye beredskab får navnet Nordsjællands Brandvæsen, og fusionen træder i kraft per 1. januar 2015 og forventes fuldt gennemført 1. januar 2016. De samlede forventede effektiviseringsgevinster er cirka 6,34 mio. kr. årligt - der forventes høstet ved bl.a. en sammenlægning af vagtcentralen og stordriftsfordele på det operative (udrykninger mv.) og administrative område.

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/nordsjaelland-vil-slukke-brande-sammen

GDPR