dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Nu bliver de farligste nazi-bunkers fjernet

100 ud af 600 farlige bunkers ved Vestkysten skal nu ryddes – i første omgang i Thisted, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig
31. MAJ 2013 10.25

Kystdirektoratet har sammen med Naturstyrelsen og fire vestkystkommuner bevilget i alt ca. 12 mio. kroner til arbejdet med at fjerne de farligste bunkers fra den 2. Verdenskrig på den jyske vestkyst. I første omgang vil arbejdet koncentrere sig om de bunkers, der ligger umiddelbart nær vandkanten, og som er så forvitrede af vind og vejr, at de udgør en fare for turister og badesikkerheden, oplyser Miljøministeriet.

Planen er, at projektet med at nedbryde de ca. 70 år gamle betonbunkers finansieres i et samarbejde mellem Kystdirektoratet, Naturstyrelsen og de berørte kommuner. I første omgang er det bunkers, der er placeret i kommunerne Thisted, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig, idet langt de fleste bunkers er placeret i disse kommuner.

Tilfredshed i KIMO
Der er registreret i alt ca. 600 bunkers langs den jyske vestkyst, hvoraf der dog kun er omkring 100, der ud fra deres tilstand og placering bør fjernes. Selve nedrivningen forventes påbegyndt juli 2013, hvor den første bunker bliver revet ned. Det knuste beton og de store mængder armeringsjern kan genbruges i andre sammenhænge.

Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har samlet ca. 10 mio. kroner til formålet, og de berørte kommuner forventes at yde et bidrag, der svarer til 20.000 kroner for hver bunker, der er placeret i den enkelte kommune.

Kommunernes Internationale Miljøorganisation, KIMO, har gennem en længere årrække kæmpet for at få fjernet de farlige bunkere og udtrykker stor tilfredshed med, at det nu endelig sker.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/nu-bliver-de-farligste-nazi-bunkers-fjernet

GDPR