SØNDERBORG: Pizzabakker, dåser og plast skal fra foråret 2025 i hver sin affaldsbeholder på udvalgte lokationer i Sønderborg Midtby. Kommunen vil nemlig forberede sig på et kommende krav fra Miljøministeriet om sortering af plast og restaffald i det offentlige rum.
Forsøgsordningen tager afsæt i seks lokationer i Sønderborg By, hvor der opsættes beholdere til sortering af affald. Det gælder ved badestranden Fluepapiret ved Sønderborg Slot, Kongevejsparken, Nedre Perlegade, Jernbanegade omkring Lagkagehuset, Søndre Havnegade og Nørre Havnegade.
- Vi har vænnet os til at sortere vores affald derhjemme, og vi skal selvfølgelig også sortere i det offentlige rum. Derfor sætter vi nu en forsøgsordning i gang for at finde ud af, hvad der fungerer bedst. Jeg opfodrer alle til at tage godt imod ordningen og benytte beholderne, siger Kirsten Bachmann (Slesvigsk Parti), der er formand for Teknik-, By- og Boligudvalget.
Cigaretter og snusposer
I de nye holdere kan man sortere restaffald, plastik, metal, pizzabakker og pantflasker. Desuden er der indbygget askebæger i beholderne, som man kan smide skodder fra cigaretter og snusposer i.
Det er planen, at forsøgsordningen skal igangsættes i foråret og løbe resten af året. Efterfølgende skal erfaringerne danne grundlag for en udrulning af affaldsordningen i resten af kommunen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.