dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Finn Byrum, Polfoto.

Nu lukker Næssund-færgen endeligt

En sikkerhedsgodkendelse, som skal fornyes, ser ud til at blive færgens endelige banemand

THISTED / MORSØ: Efter ni års kamp for at holde Næssund-færgen sejlende, ser det nu ud til at være endeligt slut. For færgen er kun sikkerhedsgodkendt frem til 30. april i år, og en ny godkendelse koster en halv mio. kr. Det skriver Nordjyske.

Et flertal i kommunalbestyrelsen på Mors lagde ellers mandag aften lagde op til at give færgen en ekstra chance. Der var også flertal for at finde 100.000 kr. til en reparation af færgens kobling. Men den nye sikkerhedsgodkendelse var der ingen, der havde taget højde for.

- Vi kan ikke med rimelighed fortsætte driften året ud, som et flertal i kommunalbestyrelsen på Mors lægger op til, siger Kristian Tilsted (V), næstformand i Mors-Thy Færgefart og medlem af kommunalbestyrelsen i Thisted.

- Jeg har på den baggrund bedt om at få indkaldt et bestyrelsesmøde i næste uge, siger Kristian Tilsted, der har meget svært ved at forestille sig, at Thisteds kommunalbestyrelse, der står for en tredjedel af udgifterne, vil være med til at forlænge færgedriften til årsskiftet.

Et turbulent år
Allerede 1. september 2014 lagde Morsøs kommunalbestyrelse op til at lukke færgen. Man besluttede det faktisk. Valget stod dengang mellem at skære i antallet af timer i folkeskolen, spare på hjemmehjælpen til de gamle og at skære i driften af Næssundfærgen, og så valgte man altså Næssundfærgen.

Sådan forklarede formanden for Mors-Thy Færgefart Viggo Vangsgaard (S), som også sidder i Morsøs kommunalbestyrelse, hvorfor Morsø Kommune valgte at trække sin økonomiske støtte til færgedriften, der nu medfører en lukning.

Stikket til færgen blev blandt andet trukket, fordi en undersøgelse af færgens fortsatte drift afslørede, at den havde brug for to nye motorer. På budgetseminaret i Morsø Kommune blev man derefter enige om at spare 1,9 mio. kr. på Næssundoverfarten de kommende fire budgetår.

En lang kamp
Og så skulle kommunens støtte altså stoppe senest den 1. september 2015.

Men en lille åbning for fortsat drift blev alligevel givet til de borgere, der bruger færgen. Politikerne var nemlig indstillet på at give de lokale, der kæmper for at redde færgen en chance for at bevise, at de selv kunne stå for driften.

- Og hvis folkene i Karby så kan vise et bærbart projekt for, hvordan de selv kan drive færgen videre, er vi indstillet på at fortsætte støtten indtil den 1. september. Af respekt for deres arbejde skal vi ikke slå hånden af dem, inden de har fået chancen for at komme i gang, sagde Meiner Nørgaard (DF) til TV Midt-Vest I efteråret.

Det er ikke første gang, Næssund-færgen er i knibe. Allerede i 2006 var der lagt op til, at den lille færge skulle lukke. Men på et hængende hår blev færgen reddet i Morsøs økonomiudvalg - dog mod at en lokal skole måtte lukke.

Dengang skulle politikerne finde besparelser 15 mio. kr.

 

Morsø står for 2/3 af omkostningerne ved færgedriften og driver færgeoverfarten i samarbejde med Thisted Kommune, der afholder 1/3 af omkostningerne.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/nu-lukker-naessund-faergen-endeligt

GDPR