
ODENSE: Før sommerferien blev Morten Møller Iversen konstitueret som direktør i By- og Kulturforvaltningen, da den hidtidige direktør Anne Velling blev kommunaldirektør i Mariagerfjord, og nu har byrådet valgt at ansætte ham permanent i jobbet, oplyser kommunen.
Han er 41 år og har i alt været ansat i kommunen i 12 år, blandt andet som kontorchef for politisk-økonomisk stab i borgmesterforvaltningen, stabschef i by- og kulturforvaltningen samt afdelingsleder for byudvikling og økonomi. Tidligere har han arbejdet hos Servicestyrelsen og BDO Consulting.
Hans allerførste job i kommunen var som studentermedhjælper fra december 2003, fortæller han til Fyens Stiftstidende.
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) glæder sig over ansættelsen.
- Morten har de helt rette kompetencer, besidder en regulær ildhu og er flittig som bare pokker. Han bliver et vigtigt aktiv for den fortsatte udvikling af Odense, og jeg er tilfreds med, at vi med fuldstændig ro i maven kan give et af vores egne talenter denne chance, siger han.
Store opgaver venter
Ifølge by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) får den nye direktør et stort ansvar for at få renoveret kommunens bygninger, så børn, unge og ældre har ordentlige lokaler, at få sat turbo på den grønne omstilling, at sikre et levende og rigt kultur- og fritidsliv efter covid-19 og at forbedre rammerne for kommunens virksomheder.
Selv siger Morten Møller Iversen, at han går ind til opgaven med stor ydmyghed.
- Det er en fantastisk forvaltning, som spænder bredt, og hvor blandt andet biologer, rengøringsassistenter, byplanlæggere, bibliotekarer, ingeniører og byggesagsbehandlere hver dag arbejder for at skabe det bedste fundament for vores velfærd og det bedste udgangspunkt for vores virksomheder, siger han.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.