
NORDFYN: Den nye direktør for teknik, erhverv og kultur i Nordfyns Kommune pr. 1. august er Louise Rasmussen, der kommer internt fra stillingen som driftschef. Hun har været konstitueret direktør for området siden februar, oplyser kommunen.
Stillingen har været genopslået i foråret, efter at Henrik Boesen forlod stillingen først februar for at blive direktør for Assens Forsyning.
Som driftschef har Louise Rasmussen opbygget et dybdegående forståelse for både operative og strategiske aspekter af ledelse, lyder det fra kommunaldirektør Morten V. Pedersen:
- Med Louise får vi en erfaren og driftssikker direktør på et område, der har kæmpe betydning for vores borgere og virksomheder, og som er omdrejningspunkt for den grønne omstilling, der for alvor presser sig på. Som konstitueret direktør har vi allerede set hende sætte et positivt aftryk i vores direktion, siger kommunaldirektøren.
Louise Rasmussen har løbende bygget oven på sin kommunale uddannelse med videreuddannelse, senest med en master i public governance og en diplomuddannelse i offentlig ledelse. Stillingen som ny driftschef efter hende vil snarest blive genopslået.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.