Miljø- og Fødevareministeriet har udnævnt en af Naturstyrelsens hidtidige vicedirektører, Peter Ilsøe, til direktør for den nye Naturstyrelse, der får hovedsæde i Randbøl ved Vejle. Peter Ilsøe har siden efteråret 2015 stået for opbygningen af styrelsen og tiltræder 1. juni.
Den nye Naturstyrelse etablereres som led i regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser, hvor den nuværende Naturstyrelse fra 1. juli deles op i Naturstyrelsen, der får hovedsæde i Randbøl, og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der får hovedsæde i København. Den hidtidige direktør for den nuværende Naturstyrelse, Hanne Kristensen, fortsætter som direktør for den nye Styrelse for Vand- og Naturforvaltning.
Den nye Naturstyrelse får ansvaret for driften af statens skov- og naturarealer og for at gennemføre naturgenopretningsprojekter. Den kommende direktør Peter Ilsøe er uddannet som forstkandidat fra Landbohøjskolen i 1987 og har blandt andet været projektleder for genslyngningen af Skjern Å og skovrider for Vadehavet.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.