dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Karoline Klaksvig konstitueres som direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde.
Varde Kommune

Ny konstitueret direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde

Chef for Personale, Udvikling og Kommunikation Karoline Klaksvig bliver konstitueret direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune.

VARDE: Den 1. august indtræder Karoline Klaksvig som konstitueret direktør for Plan, Kultur og Teknik. Hun konstitueres, fordi Thomas Jaap, nuværende direktør for Plan, Kultur og Teknik, tiltræder som kommunaldirektør i Fredericia Kommune den 1. august.

Karoline Klaksvig har de sidste to år været chef for Personale, Udvikling og Kommunikation i Varde Kommune. Inden da kom hun fra en længere karriere i Skat, hvor hun blandt andet fungerede som underdirektør for procesudvikling. Derudover har hun arbejdet i Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet.

- Karoline Klaksvigs resultater i Varde Kommune over de seneste to år kombineret med hendes erfaring og evne til at sætte sig ind i komplekst stof gør, at hun er det rette valg til at indtræde som konstitueret direktør i Plan, Kultur og Teknik, siger Mogens Pedersen, kommunaldirektør i Varde Kommune.

I efteråret igangsættes en ansættelsesproces, og stillingen som direktør for Plan, Kultur og Teknik forventes besat den 1. december.

Kirsten Bank Olstrøm, der i dag er afdelingsleder for HR og Udvikling, konstitueres i Karoline Klaksvigs nuværende stilling som chef for Personale, Udvikling og Kommunikation, skriver kommunen.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/ny-konstitueret-direktoer-for-plan-kultur-og-teknik-i-varde

GDPR