Jürgen Müller tiltræder den 1. oktober en nyoprettet stilling som programdirektør for indkøb af tog i DSB. Stillingen er oprettet, da det er lagt til grund for kontrakten mellem Staten og DSB, at der i den kommende kontraktperiode påbegyndes anskaffelse af el-materiel, som på sigt skal erstatte de nuværende dieseltog på de strækninger, hvor der gennemføres elektrificering. Det er dette arbejde, Jürgen Müller skal stå i spidsen for.
Jürgen Müller blev partner i McKinsey og Co Tyskland i 2003 og kommer aktuelt fra en stilling som partner i McKinsey & Co i Sverige. Han har desuden været leder af McKinsey's globale Jern- og bybane afdeling siden 2006. I DSB vil han indtræde i direktørkredsen med reference til den administrerende direktør.
- Jeg er glad for, at vi har fået en internationalt erfaren kapacitet som Jürgen Müller i spidsen for det hold, der skal forberede og påbegynde indkøbet af eldrevne tog. Det er et af de vigtigste projekter i DSB i nyere tid. Indkøbet af eldrevne tog er forudsætningen for at kunne realisere de hurtigere rejsetider, som togfonden.dk muliggør, udtaler DSB's administrerende direktør Flemming Jensen i forbindelse med ansættelsen.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.