dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
I sommer blev der afholdt havnefestival som et eksempel på en midlertidlig aktivitet på havnen i Næstved.
Næstved Kommune

Ny pulje skal skabe liv på havnen i Næstved

Puljen åbner op for midlertidige aktiviteter på havnen, inden en ny bydel skal udvikles.
9. FEB 2025 12.47

NÆSTVED: Udvalget for Næstveds Havnebydel afsætter 500.000 kr. til midlertidige aktiviteter på havnen. 

Både borgere, foreninger, organisationer og virksomheder kan søge om tilskud til projekter - der kan søges op til 50.000 kr. pr. projekt. Det kan fx være  aktiviteter, arrangementer og events indenfor fællesskaber, leg, bevægelse, sport, byudvikling, erhverv eller kultur. 

Til baggrund for puljen er bl.a. en kommende, ny havnebydel i Næstved. De midlertidige aktiviteter skal bidrage til at skabe byliv før bygningerne i den nye havnebydel er opført. Samtidig er det forhåbningen, at de også bidrager med nye idéer til for eksempel anvendelse af byrum og skabelse af byliv.

- De midlertidige aktiviteter skal bidrage til at skabe byliv, før bygningerne i den nye havnebydel er opført. I udvalget lægger vi vægt på initiativer, der skaber opmærksomhed om den kommende havnebydel, og som inspirerer til nye måder at bruge byrummet på, siger Kasper Noer Schneider (LA), næstformand i Udvalget for Næstveds Havnebydel. 

Der er åbent for ansøgninger frem til 1. september, men forbehold for at puljen bliver opbrugt inden, oplyser kommunen i en pressemeddelelse. 

Læs mere om puljen her

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/ny-pulje-skal-skabe-liv-paa-havnen-i-naestved

GDPR