Siden Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i 2019 etablerede Ungeklimarådet, som skulle give unge en stemme i klimapolitikken og komme med input til regeringens politik, er en række kommuner fulgt trop og har implementeret ungeinddragelse i kommunens klimahandlingsplaner.
I en ny rapport har den grønne tænketank Concito samlet erfaringerne fra en række lokale klimaråd og præsenteret en række anbefalinger til det kommunale arbejde med de unge. Det sker som led i, at Concito arbejder for at styrke unges indflydelse på den kommunale klimahandling.
Et tidligere pilotprojekt fra tænketanken viste, at det kun er en smal gruppe unge, der engagerer sig i lokaldemokratiets klimapolitik – selvom klimahandling er et emne, som vækker mange følelser og appellerer til unge.
Her viser erfaringerne i flere kommuner, at det har været en succes at inddrage de unge i klimapolitikken i form af et traditionelt råd, men at det har været svært at skabe en bæredygtig rekruttering af interesserede over tid.
Ifølge rapporten bunder det eksempelvis i, at kommunerne går til opgaven på samme måde, som man går til borgerinddragelse generelt. Her anbefaler Concito dog, at man i højere grad har øje for, hvad der ellers kan gøre involveringen interessant for en ung målgruppe, som for eksempel at fokusere på fællesskabet i et ungeråd eller konkrete projekter, hvortil de unge kan bidrage.
Derudover påpeger rapporten, at det kræver ressourcer at nå ud til en mere repræsentativ gruppe af de unge i kommunen end blot de politisk bevidste ildsjæle. Derudover kræver det ressourcer og kompetencer at facilitere, fastholde og forankre indsatsen bredere, så det både kan ske i samarbejde med lokale nøglepersoner, eksisterende ungenetværk m.v.
Rapporten anbefaler ligeledes, at man får sat fokus på det handlerum, som kommunen har, for at anskueliggøre, hvordan de unge kan bidrage, da de ikke nødvendigvis har kendskab til kommunens indsatser på klimaområdet.
Unge ved bedst om at være ung
De unges input kan desuden være en kilde til viden om de lokales syn på klimaindsatsen, samt hvordan de unge interagerer med eksisterende klimaindsatser.
- For at komme i mål med vores ambitiøse klimaplan er en gruppe af unge vigtig at have en løbende dialog med for at få ideer til klimaindsatser særligt målrettet unge, fx forbedring af cykelstier og offentlig transport. Ungeklimarådet har en god kontakt til vores folkeskoler omkring klimaindsatserne, som de på en mere ligeværdig og indlevende måde kan komme i dialog med, fortæller Lene Munch-Petersen (S), daværende formand for Natur- og Klimaudvalget i Furesø Kommune, i rapporten.
Kenneth Rasmussen i Rødovre Kommune tilføjer:
- Ungeklimarådet er et stærkt eksempel på, hvordan borgerinddragelse kan føre til konkrete og brugbare løsninger. De unges ideer og engagement gør en reel forskel i vores arbejde for et mere bæredygtigt Rødovre.
Foruden de konkrete input til klimaindsatserne fungerer ungerådene også som demokratisk dannelse for de unge, som voksede med opgaven, fortæller Eva Matthiesen Jaffke, klimasociolog i Teknisk Forvaltning, Rødovre Kommune, i rapporten:
- Evalueringen viser, at unge, der deltager i rådet, har opnået en større forståelse for den kommunale politik og oplever, at de har reel indflydelse. De har fået et handlefællesskab, hvor de kan udtrykke, hvad de synes er vigtigt, og opleve at blive hørt.
Ti anbefalinger til kommunerne
Concito samler i rapporten ti konkrete anbefalinger til god indragelse af de unge i kommunal klimahandling, der kan bruges på tværs af kommuner, skoler, foreninger og projekter:
DEN FORBEREDENDE FASE
1: Vær bevidst og gennemsigtig om beslutningstageres ansvar.
Det er vigtigt, at de beslutningstagere, der ønsker at inddrage børn og unge, gør det fra en position, hvor de er fuldt ud bevidste om deres egen rolle, ansvar og handlerum ift. klimahandling. Tænk samtidig over retorikken overfor børn og unge: Det at handle og have mulighed for at få indflydelse er ikke det samme som at bære ansvaret.
2: Sørg for, at inddragelsen kan føre til reel indflydelse.
Inden børn og unge inviteres ind i en proces, er det vigtigt at have en tydelig definition af deres handlerum og mandat. Sæt som udgangspunkt hellere en ramme for mindre, men realiserbare, tiltag frem for store forkromede planer, der ikke kan gennemføres i praksis. I dialogen med de unge er det vigtigt at være ærlig og tydelig om, hvad der er muligt og ikke muligt at gennemføre.
3: Afsæt ressourcer og skriv inddragelse ind i planlægnings- og beslutningsprocesser.
En velfaciliteret inddragelsesproces er ressourcekrævende, og det er derfor vigtigt at være realistisk omkring økonomi, medarbejderkapacitet og -kompetencer. Ved at indskrive inddragelse i politikker og strategier kan den rette prioritering sikres, og inddragelsesprocesser kan gå fra at være enkeltstående, sporadiske projekter til at blive en del af den grundlæggende kultur i kommunen, organisationen eller institutionen.
DEN ORGANISERENDE FASE
4: Forhold jer til diversitet.
Børn og unge er en lige så sammensat gruppe som resten af befolkningen, og det er kun en brøkdel, som deltager frivilligt i inddragelsesprojekter, ligesom det langtfra er alle, der er motiverede til at engagere sig i klimahandling. Vær derfor bevidst om, hvilken målgruppe I ønsker at inddrage: de særligt interesserede eller en bredere gruppe.
5: Skab et varieret og fleksibelt format, hvor børn og unge har medbestemmelse og indflydelse fra planlægning til afrunding.
Hvis man vil samarbejde med børn og unge, er det væsentligt, at det foregår på deres præmisser hele vejen. Hav derfor en fleksibel tilgang til planlægning og afvikling, hvor der forventningsafstemmes med målgruppen før, under og efter projektet.
6: Skab rammer for dialog mellem børn/unge og beslutningstagere.
Det er en god idé, at de eksperter og beslutningstagere, der har taget initiativ til, og evt. også sat rammerne for handlerummet i en inddragelsesproces, inviteres til at gå i dialog med børnene/de unge - helst mere end én gang. Jævnlige møder i løbet af processen kan sikre, at børn/unge oplever reel lydhørhed fra de ansvarlige voksne.
7: Husk at følge op.
Allerede i de indledende tanker bør man gøre sig klart, hvordan processen rundes af. Uanset om inddragelsen ender med at påvirke en beslutningsproces eller ej, bør der altid være en afrundende dialog med deltagerne om, hvad der er sket med deres input.
DEN UDFØRENDE FASE
8: Tag udgangspunkt i det konkrete, men anerkend samtidig klimakrisens kompleksitet.
Klimakrisen er global og kan opleves som uhåndgribelig. Derfor er det vigtigt at bryde udfordringen ned i konkrete, virkelighedsnære dele - uden at miste blikket for virkning, omfang og skala af enkelte løsninger.
9: Synliggør tydeligt forskellen på holdninger og fakta.
Klimahandling er kompleks, fordi det kan være svært at gennemskue, hvornår noget er hhv. værdibaserede holdninger og indiskutable fakta. Det er derfor vigtigt at have styr på fakta og sikre, at børn og unge på den ene side kvalificerer deres synspunkter med fakta og på den anden side er i stand til at gennemskue, om de står overfor et værdibaseret eller vidensbaseret argument.
10: Anerkend sårbarhed og bekymringer.
Inddragelse i klimahandling kan være sårbart, bl.a. fordi det kræver, at man som ung tør blotlægge både bekymringer og håbefulde forestillinger om en fremtid, der i sidste ende lægges i hænderne på voksne. Det er derfor vigtigt at anerkende denne sårbarhed og skabe rammer, hvor både bekymringer og forhåbninger kan italesættes frit.
Kilde: Concito
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
