HELSINGØR: Danske og svenske myndigheder skal de kommende tre år undersøge muligheden for ny brugerbetalt tunnel. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet igangsætter nemlig i samarbejde med svenske myndigheder en indledende strategisk analyse af en fast forbindelse, oplyser ministeriet. Det forventes at tage tre år at gennemføre analysen. Den skal blandt andet afprøve den økonomiske holdbarhed af projektet.
- Det tegner til, at der er gode muligheder for at bygge og finansiere en fast HH-forbindelse med brugerbetaling, som man kender det fra Storebælt og Øresund, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA), der er positiv over for ideen.
- Der er især gode perspektiver i en ren vejforbindelse, som ser ud til at have en solid business case. Efter svensk ønske undersøger vi også en baneforbindelse for persontog, lyder det fra ministeren, der også tidligere har ytret, at han ingen idé ser i en togforbindelse.
ka / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.