Bestyrelsen for Centralkommunernes Transmissionsselskab CTR har tirsdag besluttet at ansætte Kamma Eilschou Holm Jonassen som ny administrerende direktør med virkning fra 1. januar 2017. Nyansættelsen skyldes, at Inga Thorup har valgt at gå på pension, oplyser CTR.
Kamma Eilschou Holm Jonassen er i dag vicedirektør i Dansk Affaldsforening. Hun er 48 år, cand.jur. og har gennem sit hidtidige arbejdsliv været involveret i fjernvarme- og energisektoren. Hendes baggrund omfatter såvel Dansk Fjernvarme, Energitilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Transport- og Energiministeriet.
CTR er varmetransmissionsselskab for fem interessentkommuner i hovedstaden – Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby. CTR forsyner omkring 250.000 boliger i hovedstadsområdet med fjernvarme baseret på overskudsvarme.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.