SJÆLLAND: Region Sjællands godt en mia. kr. dyre nye psykiatrisygehus i Slagelse, som regionen har kaldt 'det største og mest moderne', er allerede ramt af skimmelsvamp. Den sundhedsskadelige mug skal være konstateret i 85 af 209 ellers nybyggede patientværelser, og arbejdet med at pille rådangrebet ned og erstatte det med nye materialer har været i gang i flere måneder, skriver Sjællandske.
Det er en række håndværkere, der har identificeret angrebet af mug. De har arbejdet på byggeriet i et års tid og hævder at tale for flere faggrupper, der er stærkt utilfredse med at skulle arbejde i værelserne, hvor det drysser ned med sundhedsskadelige sporer.
Regionens projektchef på byggeriet af det psykiatriske sygehus, Henrik Bendix Olsen, erkender fejl ved byggeriet, men afviser generelt kritikken.
OPDATERING: Ifølge projektchef Henrik Bendix Olsen er forløbet det, at der i forbindelse med en vandskade trængte vand og fugt ind i en række værelser, af hvilke 85 blev forseglet og undersøgt af Teknologisk Institut. I af 27 af disse rum blev der målt svampesporer over grænseværdien. I de resterende rum var var grænseværdierne enten ikke overskredet, eller der var slet ikke svampesporer at måle.
- Vi valgte at skifte lofterne i de rum, hvor vi egentlig holder os et godt stykke under grænseværdierne og der dermed kun er en meget svag og teoretisk risiko for, at der med tiden kunne udvikle sig svampesporer, siger Henrik Bendix Olsen, der understreger, at alt arbejde med de pågældende rum er udført efter lovgivning og anvisning fra Arbejdstilsynet. Han afviser at der som påstået er tale en situation, hvor det 'drysser ned med sporer fra skimmelsvamp'.
Han oplyser endvidere, at alt arbejde med at udbedre vandskaderne er afsluttet, efter at skaderne blev konstateret i marts. Det nye psykiatrisygehus tages i brug til efteråret.
rp+mk
De første tre afsnit er som anført et citat fra Sjællandske. Denen del af artiklen blev offentliggjort kl. 10.31. Opdateringen er tilføjet kl. 14.10 efter en henvendelse fra Region Sjælland. Samtidig er 'skimmelsvamp' i overskriften ændret til 'vandskade'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.