En mobiltelefon, et æbleskrog eller en sofa er blandt de nye symboler, der skal hjælpe danskerne med at smide deres affald i den rette beholder. Et nyt system udviklet af Miljøstyrelsen, KL og Dansk Affaldsforening skal nemlig sørge for, at farver og billeder på skraldespandene ser ens ud i hele landet.
I dag har skraldespandene rundt i landet forskellige mærkninger, og både Roskilde og Odense Kommune har meldt ud, at de vil tage de nye symboler i brug med det samme.
Forventningen er, at systemet er udbredt til omkring halvdelen af de danske husstande i løbet af de næste fem år. Selv om symbolerne på skraldespandene gradvist bliver ens landet over, betyder det ikke, at alle danskere kommer til at få de samme beholdere til at sortere deres affald i.
- Det er jo fordi, at der er stor forskel på by og land, og på hvad der fungerer bedst i det enkelte lokalområde, siger han. Det har vi sådan set ikke tænkt os at ensrette, ud over at vi har tænkt os at ensrette kommunikationen til alle borgere, fortæller Jacob Hartvig Simonsen, der er direktør i Dansk Affaldsforening.
ka / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.