NÆSTVED: Et nyanlagt dige, der skal beskytte mod oversvømmelser på Enø, har vist sig at give beboerne store problemer med finkornet sandfygning, der går ud over huse, planter og biler, oplyser TV2 Øst. Diget har kostet knap 40 millioner kroner.
Rune Kristensen (K), der er formand for klima-, miljø, og friluftsturismeudvalget, fortæller, at han har bedt forvaltningen om at sætte nogle undersøgelser af sandet i gang for at få afgjort, om der er for meget af den meget finkornede jordtype silt i sandet.
- Bitte små sandkorn fyger rundt i området og laver kæmpe dynger af sand, som gør, at vi er nødt til fra kommunens side at køre ud og rydde vejene, så de er farbare, og selv helt nymalede sommerhuse bliver sandblæste og skal males igen, vinduer bliver ridsede, biler bliver ridsede, fortæller udvalgsformanden, der håber, at der kan findes en løsning på problemet hurtigt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.