Nyt forskningscenter skal finde værktøjerne mod PFAS-forurening
De såkaldte evighedskemikalier bliver fundet mange steder, hvor de ikke burde være, for eksempel i drikkevandet. Nu skal et nyt center samle kræfterne for at finde løsninger, oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Grundlaget for det nye center, er den første nationale PFAS-handlingsplan, der i maj 2024 blev vedtaget af regeringen sammen med aftalepartierne (SF, LA, K, EL, RV og ALT). Med planen skal der renses op, afværges og inddæmmes PFAS-forurening.
Som en del af inddæmningen er der afsat 45 mio. kr. til et PFAS forsknings- og leverancecenter, der begynder sit arbejde i 2025. Centeret skal tilvejebringe viden, der understøtter en effektiv håndtering og regulering af PFAS.
- Der er stadig alt for mange ubekendte i kampen mod PFAS-forureningen. Derfor har vi brug for at blive klogere, så vi tager de bedst mulige løsninger i brug. Med det nye PFAS forsknings- og leverancecenter har vi samlet kompetencerne fra en række danske universiteter, der skal sikre en effektiv værktøjskasse med løsninger mod evighedskemikalierne, siger Miljøminister, Magnus Heunicke (S).
Forskerne skal blandt andet afprøve teknologier til at afværge risiko ved forureninger med PFAS, indsamle viden om helbredskonsekvenser ved eksponering for PFAS, og undersøge sammenhængen mellem koncentrationer i miljøet og indhold i foder og fødevarer.
Centeret skal drives af et konsortium bestående af Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet under ledelse af professor Anders Baun fra DTU Sustain.
- Vi har brug for mere viden, så vi er sikre på, at de løsninger, vi foreslår, er langsigtede, og at samfundet gør de rigtige investeringer. Miljøet er fyldt op med PFAS og problemet er så stort, at vi ikke kan rense alt op. For at kunne prioritere indsatsen, skaber vi ny viden på en række forskningsområder og bistår myndighederne med at håndtere de akutte problemer - f.eks. at vi i dag har 3.000 gamle lossepladser i Danmark, hvorfra der siver PFAS ud i miljøet, siger Anders Baun.
Se den nationale handlingsplan mod PFAS her.
Fakta:
- PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
- Stofferne har været brugt i industrien i over 50 år og mange bruges stadig. De er kendetegnet ved at være vand- og fedtafvisende, og derfor har man brugt dem i hverdagsprodukter som fx tøj, sko, elektronik og maling. Stofferne kan skade miljø og sundhed, og er meget svære at nedbryde. Desuden ophober de sig i miljøet, i dyr og i mennesker.
- Handlingsplanen løber frem til og med 2027 og repræsenterer en første fase i indsatsen mod PFAS. Folketinget er enigt om at afsætte 404 mio. kroner i årene 2024-2027. Efter 2027 skal der tages stilling til fremadrettede indsatser mod PFAS-forurening.
- Handlingsplanen indeholder blandt andet et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler, 100 mio. kroner til oprensning af grunde forurenet med PFAS, 110 mio. kroner til rensning af PFAS i drikkevand og 45 mio. kroner til PFAS forskning- og leverancecenter.
Kilde: Miljø- og Indenrigsministeriet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
