IKAST-BRANDE: I december 2013 udskrev Ikast-Brande Kommune, Realdania og Ministeriet for By, Bolig og Land- distrikter en arkitektkonkurrence med det formål at sætte nye standarder for, hvordan Bording og lignende stationsbyer kan gentænkes med fokus på det gode familie- og fritidsliv.
Fem teams deltog i konkurrencen, der nu er vundet af Gottlieb Paludan Architects i samarbejde med BOGL Bang & Linnet og MOE. Dommerkomiteen vurderede, at teamets hovedkoncept og de konkrete forslag til udformningen af de udvalgte steder i byen er realistiske og vil danne et godt grundlag for det videre arbejde.
Om vinderforslaget udtaler dommerkomiteen:
' Forslaget fra Gottlieb Paludan Architects er valgt på grund af dets både funktionelle og meget poetiske bud på løsningen af de byudviklingstemaer i Bording, som fremgik af konkurrenceoplæg-get. Vi vurderer, at vinderforslaget har en originalitet og en sammen-hængskraft, der giver tro på, at Bording går en frugtbar tid i møde'.
God indlevelse i Bording
Det videre arbejde med forslaget skal ske i tæt samarbejde mellem Gottlieb Paludan Architects, parterskabet bag konkurrencen og borgerne i Bording.
- Vi står nu med et super godt vinderprojekt, der passer godt til Bording, og som samtidig kan være til inspiration for andre stationsbyer. Det kan tjene som et mønstereksempel på, hvordan de mindre stationsbyer kan finde en ny identitet i deres eksisterende ressourcer. Det har været helt afgørende, at byens borgere har engageret sig og er kommet med ideer undervejs til, hvordan Bordings særlige kvaliteter som en pendlerby med et stærkt foreningsliv kan danne grundlag for at forandre byen fra en god handelsby til en god boligby, siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.
Næste skridt i Nyt Centrum i Bording er et udviklingssymposium med 30 udvalgte deltagere. Det vindende team, eksterne eksperter, lokale borgere og politikere samt repræsentanter for Realdania og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal se på mulighederne i vinderprojektet og diskutere udfordringer og nye løsninger til stationsbyerne generelt.
Realdania støtter projektet med 9.500.000 kr. og Ikast-Brande Kommune bidrager med 9.425.000 kr. til realisering af projektet.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.