
LYNGBY-TAARBÆK: Domicilet kan huse mere end 750 medarbejdere fra både Maersk Drilling og Maersk Supply Service. Byggeriet, som placeres på Lyngby Hovedgade 77-85, kommer til at rumme topmoderne kontorer og mødelokaler.
Borgmester Søren P. Rasmussen (V) glæder sig over tilflytningen:
- Vi har sammen med vores virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre lokale aktører arbejdet for at sætte en offensiv strategi for byens udvikling og vækst. Maersk Drilling og Maersk Supply Service er en stor gevinst for byen og er med til at styrke vores mål om at være kraftcenter for internationale videnstunge erhverv.
Claus V. Hemmingsen, adm. direktør i Maersk Drilling og bestyrelsesformand
for Maersk Supply Service samt medlem af A.P. Møller Mærsk's Executive
Board, siger:
- Vi oplever en stor vækst i disse år og har stærkt fokus på, hvordan vi kan fastholde vores markedsposition gennem viden og samarbejde. Det nye domicil i Lyngby ligger optimalt og vil være en moderne, lys og dynamisk bygning, der har alle de vigtige funktioner for et moderne arbejdsliv, som samtidig understøtter vores voksende forretninger.
Fakta:
Om bygningen: 12 000 m2, 4 etager, rummer atrium, arbejdspladser, mødefaciliteter m.m.
Antal medarbejdere: bygningen kan huse mere end 750 medarbejdere
Indflytningsklart: 1. kvartal 2015
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.