dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nyt stenrev skal give Limfjorden mere ilt

KORT NYT
14. DEC 2015 8.57

Et nyt projekt i Limfjorden skal vise, om stenrev kan stoppe frigivelse af kvælstof fra havbunden. Projektet skal udføres i tæt samarbejde med Limfjordsrådet. Der er afsat ca. 20 mio. kroner til projektet, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

Der er behov for nye kvælstofvirkemidler, der kan beskytte vandmiljøet og samtidig sikre, at landbruget kan gøde, så de opnår en effektiv produktion. Teorien er, at der på stenene skal vokse tang, som producerer så meget ilt, at kvælstof fra havets bund ikke frigives. Hvis det virker i praksis, vil havet være mere robust over for kvælstof, der kommer fra markerne. Derfor kan det blive et effektivt virkemiddel mod kvælstof i fremtidens vandområdeplaner.

Projektet etableres i Løgstør Bredning, som er et Natura 2000-område. Udover at bekæmpe kvælstof forventer man også, at stenrevet vil bidrage til øget biodiversitet i området, fordi det vil tiltrække fisk og planter i det hele taget. Projektet løber frem til 2020. De første sten ventes lagt ud i 2016.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/nyt-stenrev-skal-give-limfjorden-mere-ilt

GDPR