Som angivet i regeringsgrundlaget ønsker regeringen at se på, hvordan der kan skabes vækst i dansk turisme og oplevelsesøkonomi.
Derfor har erhvervs- og vækstministeren i samarbejde med kulturministeren, miljøministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter i dag nedsat et vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi.
Samtidig afholdes den 14. september et første dialogmøde med en bred kreds af virksomheder, forskere og organisationer. Formålet med dialogmødet er at indsamle gode ideer til, hvordan vækstpotentialet i dansk turisme og oplevelsesøkonomi kan udnyttes. Forslagene vil indgå i vækstteamets arbejde med at udforme konkrete anbefalinger til regeringen.
- Dansk turisme og oplevelsesøkonomi har et betydeligt vækstpotentiale. Det er et erhvervsområde, som globalt er i vækst med mulighed for skabelse af mange nye arbejdspladser. I Danmark har vi dog de seneste år oplevet tab af markedsandele, ligesom vi også kan blive bedre til at tiltrække flere turister fra de nye vækstmarkeder. Det er derfor en meget spændende opgave, vækstteamet og jeg har fået, og jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet, siger den nye formand for vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi Dorte Krak.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.