
THISTED: Danmark er på vej til at få en ny, stor ø på størrelse med ti fodboldbaner. Det er staten, som vil bygge øen midt ude i Flade Sø i Thy som en del af et større miljøprojekt, der skal begrænse forureningen med kvælstof til Limfjorden. Øen vil også blive en perfekt yngleplads for sjældne fuglearter, oplyser DR Midt & Vest.
Miljøprojektet går ud på at lede vandet fra Hvidbjerg Å ind gennem Flade Sø. Dermed genskabes en særdeles effektiv udgave af naturens eget renseanlæg.
- Bakterier i vandet omdanner forurenende nitrat til kvælstof i luftform, som forsvinder op i atmosfæren, forklarer projektleder Henrik Schjødt Kristensen fra Naturstyrelsen Thy til DR Midt & Vest.
Projektet i Thy er et af i alt 39 nye vådområde-projekter over hele landet, der skal fjerne 150 ton kvælstof. Projektet i Thy står alene for over halvdelen, nemlig 79 ton.
Prisen er 17,3 mio. kr. Samlet har staten sat 187 mio. kr. af til de 39 projekter. Pengene er en udløber af regeringens Fødevare- og Landbrugspakke. Projektet adskiller sig også fra andre vådområde-projekter ved, at ingen landbrugsjord skal oversvømmes.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.