ODDER / HORSENS: I byrådet i Odder er der nu flertal for et samarbejde mellem Odder Spildevand og Horsens Vand, oplyser Odder Kommune.
Det betyder, at Odder Spildevand A/S og Horsens Vand A/S kan arbejde videre med at samle deres drift og administration i ét fælles selskab med begyndelse fra nytår. Selskabet vil fra første dag få ca. 110.000 personer som kunder og skal håndtere al spildevandet i de to kommuner. I Horsens Kommune skal selskabet desuden også stå for drift af fire vandværker samt levering af 75 pct. af vandforbruget i kommunen.
Det nye selskab vil samle alle opgaver inden for drift, anlæg, projektering samt administration på tværs af kommunegrænsen, og får i alt godt 90 medarbejdere.
Taksterne for spildevand – og for drikkevand i Horsens – skal også i fremtiden besluttes i hjemkommunen og skal ikke ensrettes.
Alle værdier – ledninger, renseanlæg m.m. – forbliver fremover i de to nuværende selskaber, der består som selvstændige juridiske enheder. Det nye driftsselskab er et udtryk for et ligeværdigt samarbejde og ikke en fusion. Alle ansatte i Odder Spildevand A/S og Horsens Vand A/S skal fra nytår følge med over i det nye selskab på samme vilkår som i dag – forskellen er blot, at de fremover skal dække opgaver i to kommuner.
På ledelsesplan bliver direktør i Horsens Vand A/S Ole Texel direktør for det nye fælles driftsselskab. På bestyrelsesplan får de to kommuner bag selskabet lige stor indflydelse, idet begge kommuner får samme antal pladser i bestyrelsen. Dertil kommer to medarbejderrepræsentanter.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.