
ODENSE: Odense Kommune har ført en række købere af byggegrunde bag lyset, fastslår Retten i Odense i en dom mandag. Med dommen pålægger retten kommunen erstatningsansvar for tab, som ifølge grundejerne selv andrager mellem 10 og 30 mio. kr.
Dagens dom tager dog ikke stilling til noget faktisk erstatningsbeløb, kun at Odense Kommune er erstatningspligtig. Begundelsen er, at køberne intet fik at vide om planerne om en ringvej, som ville have gjort flere af grundene usælgelige.
Tværtimod lød det i salgsprospektet, at der var smuk natur og landlige omgivelser. Der var ikke ét ord om planen om Ring 3 Vest.
Sagen gælder grunde der blev solgt helt tilbage i 2009-11, og den har været behandlet som et såkaldt gruppesøgsmål af Retten i Odense. Sagsøgerne har fået medhold i påstanden om, at kommunen tilsidesatte sin loyale oplysningspligt for cirka to tredjedele af de ejendomme, som sagen drejer sig om.
Kommunen har tilsvarende fået medhold i, at den ikke har gjort noget forkert i forhold til den sidste tredjedel af ejendommene i sagen. Derfor deles sagsøgernes sagsomkostninger forholdsmæssigt, og Odense Kommune skal betale 550.000 kr. af dem.
Ritzau + mk
Læs udførligt resumé af dommen hos Retten i Odense.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.