
ODENSE: By- og Kulturudvalget i Odense har besluttet at arbejde videre med to digeprojekter, der skal beskytte husejere mod oversvømmelser fra Odense Fjord. Det har Kystdirektoratet også anbefalet i juni 2015.
Der er tale om to grundejerkredse, der er særligt udsatte ved stormflodshændelser, med mindre områderne klimatilpasses og fremtidssikres bedre ved hjælp af diger. I det ene - ved Seden Strandby - er der 133 husstande. I det andet - ved Færgevej - gælder det fire.
I begge områder er der overvejende positiv interesse for at etablere diger og beboerne har ønsket, at kommunen fremmer deres sag. Det er normen i digeprojekter, at kommuner indgår i samarbejdet og understøtter fremdriften i projekterne, fremgår det af sagsfremstillingen.
Må, men skal ikke støtte
Sådan en kommunal fremme øger dog ikke den komunale økonomiske forpligtelse, idet der er et grundlæggende princip om, at det er grundejerne, som får direkte og indirekte gavn af kystbeskyttelsen, der skal betale for løsningerne til sikring mod oversvømmelse.
Kommunen kan dog godt helt eller delvist beslutte at medfinansiere højvandssikringen - også uden at det lovmæssigt vil blive betragtet som ulovlig offentlig støtte til private.
I første omgang har komunen afsat 250.000 kr. til forundersøgelser og skitseprojekter for de to kommende diger - udgifter, der senere skal overførs til grundejerkredsen.
Ved Seden Strandby er deri forvejen en EU-LIFI-ansøgning inde - som gælder en højvandssikring af bydelen mod øst.
I 2014 vedtog Odense Komune sin første klimatilpasningsplan.
I 2015 vedtog Odense, Kerteminde og Nordfyns Risikostyringsplanen for Odense Fjord.
Odense Fjord er udpeget som et af 10 områder i Danmark med særlig risiko for store tab ved oversvømmelser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.