Odense kan springe over midlertidige boliger til flygtninge

Odense Kommune har reelt ikke været nødsaget til at placere flygtninge i midlertidige boliger - og har derfor heller ikke har defineret, hvor længe midlertidigheden må vare.

dknyt har undersøgt i nogle af de store by-kommuner, hvordan begrebet midlertidighed opfattes. For lovgivningen har præcise betingelser for huslejens størrelse, når det gælder dels midlertidige, dels permanente boliger til flygtninge, mens selve varigheden af den midlertidige periode må kommunen selv definere.

I København besluttede et flertal i Borgerrepræsentationen i februar at indrette et større kontorkompleks på Ottiliavej i Valby til 335 flygtninge - netop som midlertidige boliger.

Ved den lejlighed kritiserede beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R), at flertallet ikke ville være med til at sætte en overgrænse for midlertidigheden - og pegede på, at den i Aarhus blot skulle være tre måneder. Med andre ord: 'Når Aarhus kan, så bør vi også kunne'.

Tre måneder er den nu ikke i Aarhus, viser det sig. Kontorchef i By & Bolig, Kirsten Frandsen, oplyser til dknyt, at ambitionen siden september 2015, hvor den nye lave integrationsydelse blev indført, har været seks måneders midlertidighed, og at det lykkes sådan mere eller mindre at leve op til det.

Aarhus har tre steder i kommunen - Søndervang, Egå og Højbjerg - beregnet til midlertidige boliger med ca. 30 boliger hvert sted, og det dækker for tiden behovet.

Kun i få uger
- I Odense Kommune har vi indtil nu ikke haft behov for midlertidig indkvartering af flygtninge, da vi har været i stand til at skaffe permanente boliger til de flygtninge, vi har modtaget, oplyser områdechef i Jobrehabilitering, Lene Chortsen Isak, til dknyt.

I Odense har de dog i ganske få tilfælde benyttet en midlertidig løsning i op til få uger – indtil et lejemål er klar til indflytning. Det betyder også, at der ikke har været et behov for at fastsætte en definition af midlertidighed.

- Det er lykkedes os i 2015 at få samtlige godt 200 husstande med nye flygtninge placeret rundt i hele byen. Vi arbejder ud fra en tankegang om, at den nye borger skal ud og møde danskere i Brugsen, i vaskeriet og i opgangen. Flygtningene skal se, at danske familier går på arbejde, i skole og institutioner samt i foreninger i fritiden. 

Det siger Tom Rønning fra Boligsocialt afsnit, der står bag samarbejdet med byens boligforeninger om placeringen. Der er hvert år 3600 lejemål, der bliver ledige i Odenses boligforeninger. 200 af dem kommer i spil til flygtninge via en anvisningsret - i et tæt samarbejde med boligforeningerne.

Vil undgå 'Chinatowns'
Ved tidligere ankomster af større flygtningegrupper er det ofte endt med et lille 'Chinatown', hvor gruppen af flygtninge i stor stil er blevet boende i det første område, hvor de flyttede ind: Somalier i Birkeparken, palæstinensere i Bøgeparken, bosniere på Nyborgvej og vietnamesere i Lærkeparken.

- Denne gang vil vi gerne undgå, at de nye borgere kommer til at bo i et lille parallelsamfund her i Odense. Resultatet vil vi først se senere, men også i 2016 vil vi være i stand til at give de nyankomne flygtninge boliger rundt i byen. Blot to ud af 287 familier er siden 2013 flyttet videre til Vollsmose, så løsningen synes også at passe familierne,  siger Tom Rønning.

I Randers er der ikke fastsat noget mål for, hvor længe den midlertidige indkvartering må være, oplyser souschef i Integration, Laila Jespersen:

- Vi knokler, men har ikke rigtig indflydelse på, hvornår der er boliger tilgængelige til formålet. En stor del af flygtningene har boet midlertidigt i over 12 måneder - nok 60-70 pct. Og de, der har boet længst tid midlertidigt, flyttede ind i 2014. Det gælder en 15 stykker.

I Esbjerg er situationen den, at de flygtninge, der har boet midlertidigt i længst tid, har boet der over et år, oplyser kontorchef i Borger & Arbejdsmarked, Anna Marie Nielsen.