ODENSE: Odense Letbane er ikke enige med Taksationskommissionen i, hvor mange penge, de skal betale for arealerne, som letbanen skal ligge på. Derfor skal den første af flere sager omkring størrelsen på erstatningerne i forbindelse med ekspropriation nu for domstolene. Det skriver TV2 Fyn.
Siden efteråret 2015 har Ekspropriationskommissionen afgjort 385 sager, hvor 150 af dem har handlet om ekspropriationer i forbindelse med arealet, som skal bruges til letbanen. I 36 af sagerne er der blevet anket til den højere instans Taksationskommissionen, fordi der var utilfredshed med, hvor mange penge, der skulle betales for ejendommen. I nogle af de ankede tilfælde har Taksationskommissionen så besluttet, at beløbene skulle være markant højere end dem, der først blev tilkendt.
Odense Letbanes administrerende direktør Mogens Hagelskær vil nu gå rettens vej, fordi Taksationskommissionens afgørelser har kostet letbaneprojektet flere mio. kr. i ekstraregning. Odense Letbane er, indtil der er faldet dom i sagerne, stadig forpligtet til at betale de erstatninger, som Taksationskommissionen har fastsat.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.