dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Odense siger ja til at nedlægge sø ved boligbyggeri

KORT NYT
27. JUL 2023 7.39

ODENSE: Odense Kommune har givet tilladelse til et større byggeprojekt i Odense midtby, som betyder nedlæggelse af en 2.600 m2 stor sø. Danmarks Naturfredningsforening har klaget over den afgørelse, som nu skal behandles i Miljøklagenævnet, oplyser Fyens Stiftstidende.

Der er tale om den såkaldte Viva-grund, hvor entreprenør og byudvikler A. Enggaard har købsoption og planlægger at bygge op mod 1.000 boliger under navnet Banebyen. Naturfrederne argumenterer blandt andet med tab af biodiversitet ved den kunstigt opståede, men naturbeskyttede sø, samt at to andre forslag i en arkitektkonkurrence ikke inkluderede søen i forslaget til ny bydel.

A. Enggaard indvender, at de to fravalgte projekter havde mangler i forhold til brandredning, flere meget høje bygninger og måske ikke kunne godkendes politisk, fordi der var usikkerhed om arealkrav på grunden. Samtidig vurderer firmaet, at det skaber større værdi at udbrede grønne og blå elementer ud i hele bydelen frem for at fastholde det nuværende vandhul i sin placering op mod en nabos parkeringsplads mod syd og en vej mod øst.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/odense-siger-ja-til-at-nedlaegge-soe-ved-boligbyggeri

GDPR