
ODENSE: De næste to år får borgerne i Odense mulighed for at kværne deres husholdningsaffald i stedet for at smide det i skraldespanden. Kommunen har godkendt et forsøg med at bruge affaldskværne, der leder det kvaste affald fra køkkenvasken via kloaksystemet og videre til rensningsanlægget.
'På den måde slipper man for ildelugtende madrester i skraldespanden og sikre sig samtidig en nem bortskaffelse af køkkenaffaldet,' skriver kommunen i en pressemeddelse.
Køkkenkværnen må kun fodres med organisk affald, det vil sige madrester, frugt- og grøntsagsrester, og der må ikke kværnes andet affald som for eksempel papir, plast, jord.
Livscyklusekspert og professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet mener dog ikke, at køkkenkværne er nogen god idé.
- Det organiske affald skal indsamles og gøre nytte i gylle-biogasanlæggene. Her kan affaldet for eksempel erstatte energimajs, hvilket er en stor gevinst for CO2-regnskabet. Også nyttiggørelse af fosforen ryger, hvis man putter det organiske affald i kloakken i stedet, fordi spildevandsslammet som regel ikke køres ud på markerne, siger han til Ingeniøren.
Efter 2014 vil Odense tage forsøgsordningen op til overvejelse, og tage stilling til om der fortsat kan gives tilladelser til køkkenkværne.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.