ODSHERRED: Odsherred Kommune gav onsdag standsningspåbud til virksomheden Green Energy Circle og varsler samtidig en politianmeldelse af virksomheden. Det sker efter nyt tilfælde af lugtgener, oplyser kommunen.
Tirsdag aften blev kommunens miljøteam gjort bekendt med, at der foregik produktion på fabrikken og konstaterede, at der var gang i pyrolyse - en kemisk spaltning ved hjælp af varme - for at kunne genanvende granulat fra tre ton opsprættede bildæk.
Det gav lugtgener i et omfang, der gav 112-vagtcentralen samt Vestsjællands Brandvæsen 15-20 henvendelser. Brandvæsenet og virksomheden aftalte at lade produktionen køre færdig, men at der ikke blev fyldt mere i maskinen.
Odsherred Kommune vurderer umiddelbart, at fabrikkens miljøgodkendelse kan være overtrådt, så det betød udover standsning også et varsel om politianmeldelse og partshøring af virksomheden med kort frist.
TV2 Øst oplyser, at der tidligere på året har været gener med stank fra fabrikken. Også dengang udløste naboklager et standsningspåbud.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.