Kommunerne Ærø, Fanø, Samsø, Langeland og Læsø er gået sammen i en henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet med ønske om at blive kompenseret for den tabte indtjening på færgeoverfarterne under coronakrisen, oplyser Læsø Kommune.
- Vi har henvendt os til KL, der har lovet at tage sagen op separat, og vi har fået at vide, at regeringen i et aftalepapir har anerkendt, at der skal ske kompensation til de trafikselskaber, der har tabt fortjeneste. Derfor en fælles henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet, siger Ærøs borgmester Ole Wej Petersen (S) til Fyens Stiftstidende.
På Ærø missede det kommunalt ejede Ærøfærgerne 1,5 mio. kr. i indtjening, fordi langt færre passagerer og biler end forventet blev fragtet til og fra øen. Kun 15.282 passagerer tog turen med Ærøfærgerne i april, hvor forventningen lå på 42.668 passagerer. På Læsø er situtionen tilsvarende kritisk. Faldet i overførte passagerer og biler har også her været stort.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.