
Better safe than sorry - det må siges at være parolen for konsortiets bag Øresundsbroens beslutning om at afsætte 60 mio. kr. til at sikre forbindelsen mod stormflod. Det oplyses i en pressemeddelelse.
– Risikoen for at en stormflod oversvømmer tunnelen er meget lille, men hvis den gør, vil det få enorme konsekvenser. Vi investerer derfor i et omfattende stormflodsprogram for at styrke sikringen af forbindelsen mod en næsten usandsynlig stormflod, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør på Øresundsbron.
De 60 mio. kr., der afsættes konsortiets investeringsbudget til stormflodssikring af både Peberholm og Kastrup Halvø over de næste seks år, skal bruges til at etablere volde og murer ved tunnelåbningerne, jernbaner og teknisk udstyr. Årsagen til, at investeringen er nødvendig, er at fremtidsprognoser viser en øget risiko for kraftige oversvømmelser i Øresund sammenlignet med forventningerne i byggeperioden.
I tilfælde af en stormflod ved Øresundstunnelen vurderes konsekvenserne at være næsten ufattelige. Forbindelsen, som forbinder to lande til én region – med alt hvad det indebærer for alle med liv og arbejde på begge sider af sundet – ville skulle holde lukket i mindst et år i tilfælde af stormflod og en efterfølgende reparationsperiode. Reparationsomkostningerne alene vurderes i et sådant tilfælde at beløbe sig til 4 mia. kr. og de samfundsmæssige omkostninger endnu større.
– Da broen blev bygget, besluttede man, at Øresundsforbindelsen skulle have det højeste beskyttelsesniveau, mod eksempelvis en stormflod på niveau med noget, der statistisk kun sker hvert 10.000 år. Vi skal have samme beskyttelsesniveau i dag, men det forudsætter nye tiltag, siger Bengt Hergart.
Sammen med de omkringliggende kommuner, Københavns Lufthavn, DSB og Sund & Bælt, samarbejder Øresundsbro Konsortiet også om fælles løsninger og investeringer i stormflodssikring af områder, der kan påvirke Øresundsforbindelsen, men som ligger uden for konsortiets ansvar fra kyst-til-kyst.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.