
Når havvindmøller skal serviceres foregår det i sagens natur langt væk fra land. Derfor medbringer teknikerne, der udfører servicen, det værktøj og de gængse sliddele, der ofte benyttes i vindmøllen, men er der brug for specielle reservedele, er det nødvendigt at hente dem i land. Dette er både omkostningstungt og tidskrævende, og reparationen sker derfor typisk først den efterfølgende dag, hvilket koster nedetide for vindmøllen.
Det problemt håber Ørsted dog at kunne komme til livs ved at benytte fragtdroner, er håbet, at man hurtigt ville kunne tilbyde logistik af især mindre reservedele, hvilket vil kunne bidrage til en langt hurtigere genstart af vindmøllen.
For at teste løsningen er Ørsted i samarbejde med transport- og logistikvirksomheden DSV i øjeblikket i gang med at teste droner i Kattegat ved Anholt Havmøllepark for at afprøve droneteknologiens anvendelighed over større afstande, oplyser energivirksomheden i en pressemeddelelse.
- I Ørsted afsøger vi konstant nye muligheder for at minimere nedetiden på vindmøllerne for at øge produktionen af grøn strøm. Ørsted har sammen med DSV søsat et initiativ, som har til formål at bringe reservedelslageret tættere på teknikerne i vindmøllerne for dermed at sikre, at vi hurtigere kan få vindmøllerne til at producere strøm igen, siger Klaus Baggesen Hilger, der er Head of Operations Digital & Innovation i Ørsted. Han fortsætter:
- Dronerne flyver på grøn strøm og flyver autonomt ud til offshore transformerstationen, men vi håber på, at vi senere også kan teste dronerne ved vindmøllerne. Ved hurtigt og effektivt at kunne bringe manglende reservedele ud i forbindelse med reparationer kan nedetiden på en vindmølle reduceres og dermed øges produktionen af grøn energi.
Første forsøg af sin slag
Forsøgene ude på havet fra Grenaa til Anholt er de første af sin slags, og partnerskabet mellem Ørsted og DSV undersøger mulighederne for, hvordan man kan bruge droneteknologien til havs.
Testflyvningerne strækker sig over to uger, hvor dronen vil skulle demonstrere, at den er i stand til at levere komponenter fra Ørsteds driftsbase på Grenaa Havn og 25 km ud til offshore transformerstationen og potentielt til vindmøllerne.
DSV har entreret med den schweiziske droneleverandør RigiTech samt den danske operatør Holo, som begge er specialister i autonome mobilitetsløsninger. Både RigiTech og Holo supporterer dronetestflyvningen. DSV har allerede droner i brug i egne logistikcentre og ser en spændende mulighed for at bruge droneteknologien i nye sammenhænge.
- I DSV arbejder vi hele tiden på at skabe optimale forsyningskæder for vores kunder, og derfor er det oplagt for os at samarbejde med Ørsted om at optimere deres forsyningskæde fra kyst til havvindmølleparker. Det er hurtigt, omkostningseffektivt og grønt, så vi ser frem til at gennemføre forsøgene, siger Peter Matthiesen, der er Head of Innovation & Digital Products i DSV.
Forsøgene gennemføres med en elektrisk drevet drone, der har en rækkevidde på 100 km og en lasteevne på 2,5 kg. Formålet med forsøgene er at afdække, om fragtdroner kan være et realistisk supplement til logistikken i selskabets mange producerende havvindmølleparker.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.