dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Thomas Borberg, Polfoto.

Også Syddjurs dropper privatisering af veje

Først var det Favrskov, og nu er det også Syddjurs vendt på en tallerken og har aflyst at flytte ansvaret for villaveje over på boligejerne

SYDDJURS: Et valgår er åbenbart ikke det bedste tidspunkt at flytte udgifter fra kommunen til borgerne.

I hvert fald har byrådet i Syddjurs nu fulgt Favrskovs eksempel og har aflyst en planlagt privatisering af en række private fællesveje, som ville have overført ansvaret for og udgiften til at vedligeholde vejene til lodsejerne. Dermed vinker Syddjurs farvel til en årlig besparelse på 1,1 mio. kr., man havde budgetteret med fra næste år.

Beslutningen om at nedklassificere 40 km veje til private fællesveje blev truffet for tre år siden, men en række borgermøder har vist massiv modstand blandt de berørte borgere, fremgik det af byrådsmødet.

Flere lovændringer
Bag forslaget om at annullere beslutningen fra dengang stod SF, Venstre og Radikale, som selv stod bag vedtagelsen for tre år siden. Deres begrundelse var, at der har været flere lovændringer på området, at ændringen har krævet mere administration både i forvaltningen og hos vejbrugerne end ventet, og der er udsigt til endnu en lovændring.

- Det er ærgerligt at stå her i dag, for det var en fin beslutning dengang at harmonisere villaejeres vilkår rundt om i kommunen, men der er ændrede præmisser, sagde Kirstine Bille (SF) på byrådsmødet, mens Liberal Alliances Per Zeidler kaldte kovendingen komisk.

- Man siger, at det er på grund af lovændringer. Ja noget skal man jo sige, sagde han.

Øst-vest i Favrskov
Netop ønsket om at harmonisere vilkårene for alle boligejere har været et tema både i Favrskov og Syddjurs.

I Favskov var mange villaveje i de tidligere Hinnerup og Hadsten kommuner i forvejen privatiseret, og derfor ville de planlagte privatiseringer ville ramme beboerne i den tidligere Hammel Kommune i den vestlige del af Favrskov. Derfor har kovendingen her splittet den socialdemokratiske gruppe, idet formanden for børne- og skoleudvalget Isabell Friis Madsen, der bor i Hadsten, har valgt at stemme imod beslutningen om at annullere privatiseringerne.

I Favrskov var der planlagt nedklassificering af 79 km veje, og her var det Venstre, som først vendte på en tallerken omkring nytår. Det fik borgmester Niels Borring (S) til at indkalde til drøftelser, og i marts vedtog et flertal i byrådet at opgive privatiseringen.

I stedet vil man nu i gang med at drøfte, om kommunen igen helt eller delvist skal overtage de ca 278 kvm eksisterende private fællesveje. Det vil i sagens natur give en større udgift, som skal lægges oveni de udeblevne besparelser.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/ogsa-syddjurs-dropper-privatisering-af-veje

GDPR