Rigtig mange af Østjyllands blå regionalbusser er blevet i garagen onsdag morgen og ventes at blive det resten af dagen, skriver Århus Stiftsstidende. En række chauffører har nemlig nedlagt arbejdet, fordi de - ifølge Stiftens oplysninger - er utilfredse med en ny lokalaftale.
Midttrafik, der driver buskørsel for Aarhus Kommune, har hyret Arriva til at køre de regionale ruter, og det er således kun Arrivas busser, der er påvirket af strejken. Helt konkret drejer det sig om 30-40 af Arrivias chauffører ved en garage i Stilling udenfor Aarhus.
Mens Midttrafiks pressetalsmand Britta Charmig fortæller, at rigtig mange mennesker vil blive påvirket af arbejdsnedlæggelsen, og at der er tale om overenskomststridig strejke, siger kommunikationsmedarbejder Trine Gundorph fra Arriva, at selskabet umiddelbart regner med, at den regionale bustrafik vil køre normalt fra torsdag morgen.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.