Østsjællands Beredskab skal finde den leverandør, som fra 2018 skal slukke ildebrande og rydde op efter trafikuheld i syv kommuner, skriver Dagbladet. Udbuddet er på 24 mio. kr. og målet er, at kontrakten med en ny leverandør skal kunne give en besparelse på 5 mio. kr.
- Hver kommune har hidtil haft forskellige kontrakter, som kommer til afslutning nu. Så hvor vi før har haft nogle små, individuelle kontrakter, får vi nu lavet en stor fælles kontrakt, som vil gøre det muligt for en stor leverandør at udnytte de stordriftsfordele, som ligger i det, siger beredskabschef i Østsjællands Beredskab, Lars Robetje.
Østsjællands Beredskab har allerede sparet 12 mio. kr. ved at rationere ledelse og administration. Østsjællands Beredskab dækker Køge, Stevns, Roskilde, Solrød, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk og Greve kommuner. Brandslukningen i Roskilde Kommune er ikke omfattet af udbuddet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.