VORDINGBORG: Det nye rådhus i Vordingborg, som ventes at blive taget i brug til efteråret, står til at blive 36,5 mio. kr. dyrere end planlagt, viser en budgetopfølgning. Det skyldes bl.a. øgede udgifter til rådgivning, bl.a. til en langvarig tvist med hovedentreprenør GLV Entreprise om forsinkelse af byggeriet, og til flytteudgifter og inventar, skriver Sjællandske Nyheder.
Men derudover er der ikke i budgettet afsat penge til en planlagt sammenbygning af det nye rådhus med det nuværende job- og borgerservicecenter. Borgmester Mikael Smed (S) kan ikke svare på, hvorfor ingen har opdaget, at den ikke optrådte i budgettet.
- Vi har haft flere inde over, vores rådgivende virksomhed, vores byggefaglige team og direktører, der ikke længere er ansat i kommunen. Så hvorfor der ikke er nogen, der har fanget det i processen, ved jeg ikke, siger borgmesteren til mediet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.